Sidemandsoplæring og faglig støtte til nyuddannede socialrådgivere og sagsbehandlere giver mere arbejdsglæde og mere effektive medarbejdere
At være ny i jobbet som myndighedsperson kan være en stor udfordring, især når det kommer til at træffe vigtige beslutninger med betydning for andre. Vi er her for at skabe tryghed og støtte, når behovet opstår. Når medarbejderne føler sig trygge, stiger kvaliteten af arbejdet, arbejdsglæden og tilfredsheden hos brugerne. Dette fører til bedre fastholdelse af medarbejdere og betydelige besparelser for arbejdspladsen. Vores mål er at skabe en positiv og produktiv arbejdsplads for alle.
Kurser og undervisning
Vi tilbyder velkomstforløb til nyansatte i jobcentre med fokus på casebaseret undervisning baseret på forskellige typiske sagsforløb. Desuden afholder vi kurser med specifikke og udvalgte emner. Undervisningen kan være i grupper eller individuel og kan foregå både fysisk og online.
Sidemandsoplæring
Sidemandsoplæringen tilbydes gennem personlige møder, videochats eller telefonmøder og tilpasses individuelt. Oplæringen fokuserer ofte på aspekter som ’systematisk sagsarbejde’, mødeledelse, bevarelse af overblik og styring i borgersamtaler samt introduktion til kommunale tilbud og udarbejdelse af planer for borgerne.