Rådgiverlinjen er en del af  Socialpartner.dk,

der er et netværk af selvstændige socialrådgivere med mange års erfaring fra kommuner, jobcentre, private aktører, pensionsselskaber mfl. 


HVORFOR Rådgiverlinjen


I vores mange års samarbejde med forskellige kommuner og jobcentre har vi set en øgning af længerevarende sygeperioder og en øget personaleomsætning blandt socialrådgivere og sagsbehandlere. Desuden har vi hørt om stigende udfordringer med psykisk belastende arbejdsforhold, herunder stress og udbrændthed. Det er i høj grad hos helt nyuddannede socialrådgivere, som allerede i deres første job som socialrådgiver i et jobcentre eller i en kommune, mister lysten til at forsætte i deres stilling eller til at forblive indenfor deres fagområde som helhed.
Det er meget trist for den enkelte ansatte socialrådgiver/sagsbehandler og for arbejdspladsen som helhed. Derudover har det også en konsekvens i forhold til kvaliteten i arbejdet med borgerne, som i nogle tilfælde opfattes som ringe, når de berørte borgere bliver adspurgt.


Vi er selv socialrådgivere og har også været nyuddannede engang. Dengang var kravene til fx IT og registreringer anderledes end i dag. Der var ikke færre krav, men de var anderledes. Derudover var det tidligere mere almindeligt, at en nyuddannet og nyansat sagsbehandler blev tilknyttet en fast kollega som ’sidemandsoplærer’ i en ikke forudbestemt længere periode, og indtil man følte at man var ’flyvefærdig’.


Flere nyuddannede socialrådgivere og nyansatte sagsbehandlere fortæller om kortvarig oplæring, som oftest omhandler indføring i de digitale systemer. De efterspørger mere oplæring i selve sagsbehandlerdelen (hvordan håndterer man en oprevet borger, faciliterer et samarbejdsmøde med andre instanser, hvad er klogt at indhente fra sundhedssystemet i en sag.. osv) .


Virkeligheden i et job som socialrådgiver/sagsbehandler kan være langt fra den teoretiske virkelighed, man har befundet sig i under sin uddannelse, og det nye job kræver tilvænning og praktisk sidemandsoplæring af en faglig relateret kollega.


Flere og flere efterspørger kvalificeret sidemandsoplæring og én man kan gå til ved behov - og det er præcis det RÅDGIVERLINJEN tilbyder...


Kontakt os via mail eller telefon

Vi mødes om jeres behov

Vi udarbejder et tilbud

Vi går igang